Robinne Lee

Robinne Lee

Robinne Lee er skuespiller, forfatter og producer. Hun er født og opvokset i Westchester County, New York, og uddannet fra Yale University og Columbia Law School. Som datter af jamaicanske forældre med rødder i Afrika, Kina og England har Robinne altid rejst megetog været optaget af kunst.

Hendes tidligere aktiviteter inkluderer job som redaktionsassistent for ELLE Magazine, både i New York og Paris, at skrive kendisprofiler for det nu lukkede ​​ungdomskulturmagasin TELL samt at drive et music management-firma.

Robinne har adskillige skuespillerkrediteringer på både tv og i film, især over for Will Smith i både Hitch og Seven Pounds, Don Cheadle i Hotel for Dogs samt Jennifer Garner i 13 Going on 30. Robinne spillede Christian Greys betroede COO, Ros Bailey, i Fifty Shades-franchisen. Hun kan i øjeblikket ses i den prisvindende psykologiske thriller Rattlesnakes.

Robinnes debutroman, The Idea of ​​You, blev udgivet af St. Martin's Press i 2017 og har fået noget af en kultstatus. Bogen er blevet kaldt pandemiens skjulte juvel af modemagasinet Vogue, og en produktion af bogen er i øjeblikket under udvikling af produktionsselskabet Welle Entertainment. Robinne er sammen med sin mand, Eric Hayes, og Gabrielle Union tilknyttet som producere. Robinne er desuden indlæser på lydbogen (engelsk).

Somt inaktivt medlem af New York Bar har Robinne fungeret som producer på forskellige uafhængige film og deltager ofte i paneldebatter om branchens roller til kvinder og farvede skuespillere. Hun er en ivrig løber, en middelmådig balletdanser og en stor fan af ost.

Robinne bor i øjeblikket i Los Angeles med sin mand og to børn.

The Idea of You udkommer på dansk i 2023 på Baadsgaards Books.

Hjemmeside: robinnelee.com
Instagram: robinnelee
Facebook: therobinnelee

 

 

 

Læs mere her:

Carly Phillips - Dronningen af alfalækre helte
Carly Phillips - Dronningen af alfalækre helte
Forfatter Carly Phillips er New York Times, Wall Street Journal og USA Today bestsellerforfatter og har mere end 50 r...
Læs mere
Carrie Elks - En mester i slow burn
Carrie Elks - En mester i slow burn
Forfatter Carrie Elks er født februar 1974. Carrie er en britisk forfatter. Hun skriver søde, sexede og moderne kærli...
Læs mere
Cindy Malmberg
Cindy Malmberg
Forfatter Cindy Malmberg er født november 1981. Cindy er uddannet indenfor kontor og regnskab, men arbejder i dag som...
Læs mere

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev,
og få romanen Mørk Fortid som e-bog i gave