Susan Mallery

Susan Mallery

Susan Mallery er #1 New York Times bestsellerforfatter og skriver bøger, der handler om kvinders liv med familie, venskab og romantik.

Ifølge Library Journal er "Mallery mester i at sætte følelsesmæssigt troværdige karakterer i realistiske situationer," og læserne er enige – 40 millioner eksemplarer af hendes bøger er solgt på verdensplan.

Susans varme, humoristiske historier gør verden til et lykkeligere sted at være og er om lidt også at finde på danske boghylder.

Hun voksede op i Californien og bor nu i Seattle med sin mand. Susan brænder for dyrevelfærd. Hun har selv flere ragdolls-katte og en sød puddel, der ser hende som sin mor.